Forfra :(

image

Min mandag startede godt… Jeg tog et bad og skulle til at lægge makeup. Kunne se der var et ubesvaret opkald på min telefon, så jeg ringede nummeret op. Det var sekretæren fra gynækologen som havde taget et celleskrab. Hun siger meget roligt:” Din prøve er kommet tilbage og der er tegn på svære celleforandringer”. Jeg var lige ved at tabe telefonen. Jeg begyndte at svede og ville egentligt bare lægge på og tude. Jeg var for et par år siden igennem et helvede med mine celleforandringer og først for et år siden blev jeg erklæret “rask”. Jeg endte med at gå til psykolog fordi jeg blev så bange for at få kræft. Jeg blev så pisse bange!

Så her står jeg nu. Må ikke blive gravid, skal igennem alle de lorte prøver igen og er det meget slemt , så skal jeg have keglesnit, som så gør det endnu svære at blive gravid. Jeg har fået ét keglesnit allerede.

Hun gav mig en tid den 29 men jeg nægtede. Jeg fortalte hende om mit helvedes forløb og fortalte at jeg rent psykisk ikke kan holde ventetiden ud. Kræft er blevet en slags angst for mig og jeg ved at de 3 uger ville være rent helvede. Her begyndte jeg at græde. Jeg kunne slet ikke se mig ud af det. Hun fik lægen til at tage mig onsdag.

Så tilbage til nul…. Eller nærmere minus 10 😔

Hun tog pusten fra mig

Den dumme gås af en gynækolog tog pusten fra mig i ugens løb. Oven i det arbejde jeg til kl 20.00 hver eneste dag, så bloggen stod helt stille. Det var ligesom ikke meningen! Jeg er klar på en ny uge med masser af indlægimage image

Jeg tvang Louise op i til vin fredag. Hun er en af dem der løfter mig og nok skal holde mit humør oppe. Smukke tøs ❤️

Indretning

imageimageimage

Jeg har fået verdens lækreste udestue! Vi har snakket om den i flere år, og endelig er det en realitet. Det fedeste er at jeg får lov at indrette. Jeg har ikke en mainstream smag, så at finde møbler er altid mega besværligt. Hvis jeg selv kunne vælge, boede jeg præcis som Lisa Vanderpump. Jeg har altid haft den samme smag og udestuen bliver også et produkt af den. Sort, hvidt, sølv, det gamle og nye Hollywood, spejl og lir. Marilyn Monroe hænger i hele mit hjem og selvfølgelig skulle hun også derud. En pige der ikke tillod andres mening berører hende, dog alligevel med en sart sjæl. Jeg kigger på hende hver dag. image

Jeg ønskede mig en spejl kommode, men det var næsten umuligt at opdrive. Så jeg har selv lavet en. Eller jeg har fået Casper til det, men idéen var min. Så det må være næsten det samme. Jeg viser billeder af den når den helt færdig 🙂 imageimageimage

Tak!

imageNå, men det fungerer åbenbart sådan at kvinder ikke kun er hinanden værst. Vi er fandme også hinandens bedste! Da jeg lagde mit indlæg havde jeg ikke regnet med så enorm en opbakning. Jeg blev sgu da helt rørt! Min indbakke på messenger gik amok. Min IG og her på bloggen fyldte I med de bedste dejligste historier, gode råd og dejlige baby billeder. Tak af hjertet for alle jeres råd. Det betød faktisk at da jeg vågnede til endnu flere beskeder, så gjorde jeg noget. Jeg var på vej i bad og stod helt nøgen på badeværelsesgulvet. Skulle til at træde ind i bruseren, men noget fik mig til at stoppe op. Fandme nej om sådan en gås skal ødelægge mit eventyr. Jeg ringede til min læge og bad om en ny henvisning. Så nu er jeg tilknyttet Peter Henriksen i Haderslev.

Af hjertet tak piger! Uden jer var jeg bare blevet, fordi jeg ikke havde vidst bedre.

TAK!

Mit første møde med damen

image

Hmmmm mit første møde med fertilitets behandling er startet. I tirsdag var jeg til møde hos en kvindelig gynækolog i Kolding. Det var frygteligt!!!! Hun var så frygtelig en person som overskred mine grænser flere gange. Undrer mig stadig over hvorfor jeg ikke gik….

Da jeg sætter mig i venteværelset spørger de om hvor Casper er. Jeg går i let panik da hele situationen er ny for mig og følte det var en slags prøve for at få lov at få noget hjælp til at lave en baby. Jeg får fremstammet at min mand desværre ikke er med, pga forretning. Faktisk er Casper altid med mig til læge, men troede at jeg idag skulle have en gynækologisk undersøgelse og en blodprøve. Nå, tilbage til damen… Hun spørger (uden at kigge på mig) om hvornår jeg havde min sidste menstruation. Jeg finder mine noter frem og starter sætningen med:” Jeg havde ægløsning den og den dag og menstruation den og den dag….” Jeg når ikke at sige sætningen færdig, før hun med meget bestemt stemme siger:” Jeg er fuldstændig ligeglad med hvornår du havde ægløsning, jeg skal vide hvornår du havde din menstruation”! Jeg begynder at svede og snubler over mine egne ord. Får ondt i maven og begynder at panikke. Jeg sidder og tænker, at nu dumper jeg. Aner ikke hvorfor jeg har det sådan.
Endelig får jeg sagt det rigtige og det er vist rigtig fint, for mit hjerte slår her så hårdt at jeg begynder at få det fysisk dårligt.
Så siger hun:” Hvad vil I så?”. Jeg svarer:” Hvad er mulighederne?” Her mener jeg om der er forskellige fremgangs måder. Så siger hun på den mest ligegyldige måde og igen uden at kigge på mig:” Ja, har I tænkt jer at skulle i behandling eller fortsætter I bare som I har gjort?”. Og så er min tålmodighed opbrugt!
Jeg kigger direkte på hende og siger meget bestemt: “Sig mig. Tror du vi har prøvet forgæves i ex antal år, været igennem alverdens undersøgelser, får lavet en tid her, for så sige at vi bare selv fortsætter som før?!!!!” Har jo for fanden fortalt hende at jeg aldrig har spist p-piller og vi har været sammen i 8 år. Arghhhhhhh altså!

Hun smiler sådan lidt underligt og siger bare okay. Jeg får foretaget min ubehagelige undersøgelse og forlader klinikken ulykkelig. Øv en start på min rejse 🙁

Older posts