Veer!

Mit første møde med damen

image

Hmmmm mit første møde med fertilitets behandling er startet. I tirsdag var jeg til møde hos en kvindelig gynækolog i Kolding. Det var frygteligt!!!! Hun var så frygtelig en person som overskred mine grænser flere gange. Undrer mig stadig over hvorfor jeg ikke gik….

Da jeg sætter mig i venteværelset spørger de om hvor Casper er. Jeg går i let panik da hele situationen er ny for mig og følte det var en slags prøve for at få lov at få noget hjælp til at lave en baby. Jeg får fremstammet at min mand desværre ikke er med, pga forretning. Faktisk er Casper altid med mig til læge, men troede at jeg idag skulle have en gynækologisk undersøgelse og en blodprøve. Nå, tilbage til damen… Hun spørger (uden at kigge på mig) om hvornår jeg havde min sidste menstruation. Jeg finder mine noter frem og starter sætningen med:” Jeg havde ægløsning den og den dag og menstruation den og den dag….” Jeg når ikke at sige sætningen færdig, før hun med meget bestemt stemme siger:” Jeg er fuldstændig ligeglad med hvornår du havde ægløsning, jeg skal vide hvornår du havde din menstruation”! Jeg begynder at svede og snubler over mine egne ord. Får ondt i maven og begynder at panikke. Jeg sidder og tænker, at nu dumper jeg. Aner ikke hvorfor jeg har det sådan.
Endelig får jeg sagt det rigtige og det er vist rigtig fint, for mit hjerte slår her så hårdt at jeg begynder at få det fysisk dårligt.
Så siger hun:” Hvad vil I så?”. Jeg svarer:” Hvad er mulighederne?” Her mener jeg om der er forskellige fremgangs måder. Så siger hun på den mest ligegyldige måde og igen uden at kigge på mig:” Ja, har I tænkt jer at skulle i behandling eller fortsætter I bare som I har gjort?”. Og så er min tålmodighed opbrugt!
Jeg kigger direkte på hende og siger meget bestemt: “Sig mig. Tror du vi har prøvet forgæves i ex antal år, været igennem alverdens undersøgelser, får lavet en tid her, for så sige at vi bare selv fortsætter som før?!!!!” Har jo for fanden fortalt hende at jeg aldrig har spist p-piller og vi har været sammen i 8 år. Arghhhhhhh altså!

Hun smiler sådan lidt underligt og siger bare okay. Jeg får foretaget min ubehagelige undersøgelse og forlader klinikken ulykkelig. Øv en start på min rejse 🙁

   

30 kommentarer

  • Camilla Jensen

    Hold hovedet højt prinsesse ❤️👸🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ana Perkovic

    Kæreste Pernille, sikke en sørgelig start. Hvis du har mulighed for at ændre gynækolog og selv vælge sted kan jeg kun anbefale en i Haderslev, både mor og jeg er yderst tilfredse ham. En meget behagelig ældre herre, aller vigtigst er han professionel. Jeg kommer hos ham jævnligt for at følge op på min pcos – jeg ved min tur nok bliver hos en fertilitetsklinik også når tiden er, og er glad for at jeg har fundet en god en. Rigtig god vind med det. Er glad for at vi må være en del af jeres oplevelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Ja han er virkelig sød! Jeg burde måske bare vælge ham selvom det tager lidt tid i bilen. Jeg må prøve at kontakte min læge imorgen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Øv for en ubehagelig kvinde! I sådan en situation skal man da føle sig i trygge hænder.
    Min kæreste og jeg er selv i fertilitetsbehandling og vi er SÅ glade for vores valg af klinik. Vi bliver altid behandlet så godt og føler os 100% trygge.
    Ved godt det ligger langt fra Kolding, men vil klaret anbefale Aagaard Klinik i Århus.

    Håber sådan det lykkes for jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina Yde

    Kære Pernille og Casper. Sikke da en lorte pølle kælling! Har desværre heller ikke hørt noget positivt om hende! Hvis du skal videre derfra vil jeg anbefale dig den sødeste rare ældre herre fra Haderslev. Godt du skriver hvem hun er, så andre forhåbenligt kan slippe for samme oplevelse som dig. Alt det bedste herfra og held og lykke i jeres babymaking rejse 😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Jeg har været hos den søde mand. Han var den der gav mig ro da jeg på et tidspunkt troede jeg var meget syg. Tak for din kommentar ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor bliver jeg sur og trist på din vegne! Sikke en kælling 🖕 Jeg synes du skal vælge en anden, så oplevelsen ikke bliver ubehagelig fremover. Kram til dig, søde Pernille (selvom jeg ikke kender dig) ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Det hele skal nok lykkes! Sender jer en masse positive tanker. Hun skal ikke slå dig ud, og hun er jo bare ikke kompetent nok til sit job. Du bliver en fantastisk mor, er jeg sikker på! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Har ikke selv været ved denne dame men har hørt meget forfærdeligt om hende!!
    Tá til Horsens og få hjælp – de er super søde og man får en god behandling.
    Håber det lykkedes for jer 🙏🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sikke en oplevelse!! Puha! Vi har selv været i fertilitets behandling og har været forbi selv samme gynækolog – en yderst ubehagelig oplevelse!!
    Jeg håber testen af jeres rejse igennem fertilitets verden bliver mere behagelig og ender som det gjorde for os (er gravid i 5 mdr <3 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben Juhl

    Kære Pernille – og Casper
    Sikke en træls og trist oplevelse…! Sådan skal det ikke være.
    Torben og jeg har været igennem fertilitetsbehandling hos Alexander Lascke i Aabenraa!
    Alexander, stedet og de to søde damer – Merethe og Kate får vores allerbedste anbefalinger!
    Al go’ vind til jer❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Pernille
    Prøv IVF Syd i Fredericia – De er de varmeste og mest fantastiske mennesker. Vi var blevet erklæret barnløse i det offentlige, men blev mødt med smil og kram hos dem. Vi fik af vide at vi skulle tro på det selv, så klarede de resten. Og nu har vi den mest fantastiske datter på 3 år, og vi er gået i gang med at lave en lillebror/søster med hjælp fra IVF Syd.
    De lytter, de græder og de griner med deres patienter. Det er personligt fra start til slut 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære Pernille. Øv for en tarvelig oplevelse! Jeg synes du skal overveje Aagaard i Aarhus.
    De er de sødeste mennesker og hjælper så godt de kan. De har dokumentation for gode resultater. Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig, men jeg ønsker jer alt mulig held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Pernille..☺️
    Synes jeg ville dele vores erfaringer med jer.. Vi har været igennem præcis det samme, vi har været sammen i snart 7 år og startede på babydrømmen for 5 år siden.. Først var vi igennem det offentlige og de opgav os og sagde vi skulle bruge donor/ adoptere for at få et barn.. Men vi ville simpelthen ikke acceptere det svar og søgte så hjælp med Maigaard Fertilitets Klinik i Århus.. Og aldrig har jeg mødt nogen som tog så meget hånd om vores sag og hvad vi kæmpede med.. De er så søde, de tager sig tid til en.. Man kan skrive eller ringe om selv de mindste ting.. Og har du brug for at tude lidt så tager de tid til dig..
    Nå men efter 10 reagensglas (hvor de 5 var ved Maigard) lykkedes det endeligt.. Jeg er nu 6 måneder henne og vi venter en lille pige til November.
    Kan kun sige at det er så vigtigt man snakker med nogen man kan stole på og føler sig tryg hos. Det er vigtigt man ikke stresser og tror på det!
    Alt mulig held og lykke til jer ❤️ Og giv aldrig op! ☺️ Mange baby kram 👏🏼👏🏼👶🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Sikke dog en ufølsom møgkost!!!! Hvor synd at du skulle opleve det. Er det Trine Kølby?? Jeg håber du finder et godt sted, hvor de tager sig godt af jer❤️ bedste ønsker for dig og Casper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlie

    Hvor er det trist at læse. Bagefter føler man sig bare kørt over… Min kusine har brugt Haderslev og har to fine børn.
    Jeg blev insemineret med nr 2 pga mgl ÆL. Og havde en af landets allerbedste gynækologer/fertilitetsklinikker – som til fældigvis var min gyn i forvejen, så ingen kø. Han var fabelagtig. Det var så i København så ikke meget nytte for dig. Men jeg ville bare nævne hvor vigtig tillidsforholdet og kemien er for at holde gejsten oppe og have troen på at ham/hende her skal nok føre os i mål. Jeg havde tit aftentider hvor vi sad og sludrede om rejser og jeg ved ikke hvad… jeg var så tryg/veltilpas og overvejede helt at spørge om han ikke ville adoptere mig nu hans datter var flyttet til den anden ende af verden 😉 Selvom de havde tusind babyer på samvittigheden stoppede alt på klinikken, da det var tid til at trille barnewagonen på visit. For de var engagerede i alle klienterne. Du fortjener at finde et sted, hvor du har lyst og overskud til at smide skankerne i vejret i tide og utide. Man skal ikke lade sig nøje. Slet ikke her.
    Rigtig meget pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Disse skulle være gode: http://www.ivf-syd.dk/?jjj=1472185699811 Selv når man forgæves har prøvet offentlige behandlinger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Holm

    Hvilken klinik er det?
    Kan varmt anbefale Odense fertilitetsklinik 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kan kun anbefale IVF i Fredricia. Så profesionelle mennesker og søde. Donere selv mine æg til klinikken 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kommer selv fra Århus og kan kun anbefale IVF Syd. De mest fantastiske mennesker. Efter 7 forsøg uden gevinst var der gevinst hos dem ved første forsøg. Både Lone og Dorte er helt fantastiske læger. Håber det bedste for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Måtte lige læse dit indlæg efter hvad du fortalte igår, gyselig oplevelse hun gav dig, men men men det var der en mening med, bla. at du nu har kunne “advare” andre kvinder om hende og hendes måde at konsulterer mennesker på, forøvrigt en meget umenneskelig måde 😰
    IVF i Odense de er SÅ kærlige og profesionelle – du skal tage en ny beslutning for jeres fremtid og jeg er sikker på at med alle de dejlige input du nu har fået træffer du den helt rigtige vej for dig og Casper ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Ja det må være meningen. Er virkelig chokeret over så mange der har været i hendes “kløer” og haft samme oplevelse 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Veer!