Hemmeligheden bag dette billede….

Jeg har prøvet at smage en joint 1 1/2 gange i mit liv. Første gang ikke sådan rigtig og på dette billeder her tog jeg 2 hiv af en joint.
Jeg var i KBh med min kusine og vi sad i Nyhavn og hyggede i sommersolen. Ved siden af os sidder en hyggelig englænder og spiller guitar. Han tænder en joint og spørger om vi skal smage. “NEJ” råber vi nærmest ind i hovedet på ham.
På dette tidspunkt var jeg nyforelsket. Ikke kun i en fyr, men også i livet. Jeg havde fået et nyt liv foræret, følte jeg og jeg kunne ikke prøve nok nye ting. Dette var et af de fedeste tidspunkter i mit liv indtil videre. Kan ikke forklare den følelse jeg gik med i kroppen i over halvandet år. Jeg gad ikke sove om aftenen og vågnede flere gange om natten hvor jeg glædede mig til at vågne. Når jeg kørte hjem fra arbejde, var det med højt musik i radioen, vinduet ned og vinden susende i mit hår. Hver morgen når jeg vågnede og skulle på arbejde, stod jeg ved siden af min bil og bare trak vejret gennem næsen, lukkede øjnene og lod morgensolen varme mit ansigt. Alt smagte bedre, lød bedre og jeg elskede livet som aldrig før!
Så jeg endte med at sige ja. 2 hiv, 15 min senere og jeg var skæv og  fuldstændig ødelagt af grin i en halv time. Jeg grinte så meget at jeg fik seriøse kramper og var ved at falde i Nyhavn flere gange. Jeg tiggede og bad min kusine stoppe med at være sjov. Det gjorde sindssygt ondt. Fuck en dag! Jeg sov resten af aftenen og var helt ved siden af mig selv. En ting jeg aldrig gør igen men et minde der ligger dybt i mit hjerte… 🙂

En mere glad Pernille!

Jeg er gået fra virkelig ked af det til meget glad. Jeg er selvfølgelig stadig ked af jeg har taget så meget på over de sidste 2 år, men jeg kan mærke alt er anderledes i mit hovede. Som om det hele er som ringe i vandet….

Lige efter løb, klar til at blogge inden et lang bad 🙂
PS. Tjek lige mit bryn, det er tværet ud HA HA en frækkert 😉

*Altså hvis jeg ikke drikker meget vand, så får jeg mega hovedpine når jeg dyrker motion. *Hvis jeg ikke spiser ordenligt, kan jeg ikke dyrke motion overhovedet.
*Hvis jeg er sulten falder jeg i med slik. Så spiser helst 5 gange om dagen
*Det er OK at få kulhydrater, så længe det er de gode
*Det behøves ikke være enten eller, man kan det hele med måde

Jeg lavede en sætning med min coach som skulle været en sætning som skulle være mit overordnede mål. Sætningen lyder:
“Den 24 oktober er jeg fri fra min gamle krop, er glad igen og har tabt mig 12 kilo”

Min mad idag….

Ved at jeg har flere og flere med på “kur” i fællesskab og jeg håber at mine madbilleder gir lidt en ide om at jeg er begyndt at spise meget mere mad, varieret og sundt. I morgen skal jeg vejes og min vægt er gået i F******** stykker!!!! Jeg kan mærke jeg har tabt mig, jeg aner bare ikke hvor meget :-/ Ved ikke hvad min coach siger til det :-/

Fik igen idag en sanwich med rejer og tun. Spiste ikke låget! Så fik kun halv brød….

Morgenmad: Havregryn
Frokost: Sanwich
Aftensmad: Risret med fedtfattig oksekød og salat.
Fik desværre ikke tid til mellemmåltider idag 🙁

Vi løb en lille tur idag på 2,3 km. Bar lige pulsen op og svede lidt – det er dejligt!

Danmarks største blog

Jeg er stadig ny i blogverdenen og måske er målet urealistisk…..-men at blive en af  Danmarks største blogs, ville ikke gøre mig noget.
Det tager 1 år at opbygge en god blog, og 2 år at opbygge en blog med et stort besøgstal.
Men som lille ukendte Pernille i Kolding synes jeg at et tal der nærmer sig 100.000 visninger pr måned er ok 🙂 Jeg er jo “lige” begyndt 🙂
Tak for I læser med alle sammen 🙂

Older posts