Eyelash extensions

Heidi er nok den i Kolding med mest erfaring indenfor eyelash extensions. Hun holder sig opdateret hele tiden og ofte tager hun på kurser rundt om i landet. Eyelash extensions skal holdes ved lige hver 2-3 uge meden opfyldning. Hver sjette måned er det en god idé at få dem taget helt af og renset. Derefter kan der påsættes nye smukke vipper. De fleste vælger faux fur lashes. Altså ikke ægte hår. Men man kan også få ægte hår. Lige nu er vi ved at undersøge forholdene for de mink der leverer minklashes. Vi har hørt de bliver redt af og forholdene er gode. Men kan det ikke bevises, ja så vil vi ikke tilbyde ægte hår længere. Her lidt forskellige billeder. Både single lashes og Hollywood med faux fur. image image image

Her et billede af vores nye pige Donnas arbejde image

Priser og bestilling kan findes HER

   

Forfra :(

image

Min mandag startede godt… Jeg tog et bad og skulle til at lægge makeup. Kunne se der var et ubesvaret opkald på min telefon, så jeg ringede nummeret op. Det var sekretæren fra gynækologen som havde taget et celleskrab. Hun siger meget roligt:” Din prøve er kommet tilbage og der er tegn på svære celleforandringer”. Jeg var lige ved at tabe telefonen. Jeg begyndte at svede og ville egentligt bare lægge på og tude. Jeg var for et par år siden igennem et helvede med mine celleforandringer og først for et år siden blev jeg erklæret “rask”. Jeg endte med at gå til psykolog fordi jeg blev så bange for at få kræft. Jeg blev så pisse bange!

Så her står jeg nu. Må ikke blive gravid, skal igennem alle de lorte prøver igen og er det meget slemt , så skal jeg have keglesnit, som så gør det endnu svære at blive gravid. Jeg har fået ét keglesnit allerede.

Hun gav mig en tid den 29 men jeg nægtede. Jeg fortalte hende om mit helvedes forløb og fortalte at jeg rent psykisk ikke kan holde ventetiden ud. Kræft er blevet en slags angst for mig og jeg ved at de 3 uger ville være rent helvede. Her begyndte jeg at græde. Jeg kunne slet ikke se mig ud af det. Hun fik lægen til at tage mig onsdag.

Så tilbage til nul…. Eller nærmere minus 10 😔

Hun tog pusten fra mig

Den dumme gås af en gynækolog tog pusten fra mig i ugens løb. Oven i det arbejde jeg til kl 20.00 hver eneste dag, så bloggen stod helt stille. Det var ligesom ikke meningen! Jeg er klar på en ny uge med masser af indlægimage image

Jeg tvang Louise op i til vin fredag. Hun er en af dem der løfter mig og nok skal holde mit humør oppe. Smukke tøs ❤️

   

Indretning

imageimageimage

Jeg har fået verdens lækreste udestue! Vi har snakket om den i flere år, og endelig er det en realitet. Det fedeste er at jeg får lov at indrette. Jeg har ikke en mainstream smag, så at finde møbler er altid mega besværligt. Hvis jeg selv kunne vælge, boede jeg præcis som Lisa Vanderpump. Jeg har altid haft den samme smag og udestuen bliver også et produkt af den. Sort, hvidt, sølv, det gamle og nye Hollywood, spejl og lir. Marilyn Monroe hænger i hele mit hjem og selvfølgelig skulle hun også derud. En pige der ikke tillod andres mening berører hende, dog alligevel med en sart sjæl. Jeg kigger på hende hver dag. image

Jeg ønskede mig en spejl kommode, men det var næsten umuligt at opdrive. Så jeg har selv lavet en. Eller jeg har fået Casper til det, men idéen var min. Så det må være næsten det samme. Jeg viser billeder af den når den helt færdig 🙂 imageimageimage

Tak!

imageNå, men det fungerer åbenbart sådan at kvinder ikke kun er hinanden værst. Vi er fandme også hinandens bedste! Da jeg lagde mit indlæg havde jeg ikke regnet med så enorm en opbakning. Jeg blev sgu da helt rørt! Min indbakke på messenger gik amok. Min IG og her på bloggen fyldte I med de bedste dejligste historier, gode råd og dejlige baby billeder. Tak af hjertet for alle jeres råd. Det betød faktisk at da jeg vågnede til endnu flere beskeder, så gjorde jeg noget. Jeg var på vej i bad og stod helt nøgen på badeværelsesgulvet. Skulle til at træde ind i bruseren, men noget fik mig til at stoppe op. Fandme nej om sådan en gås skal ødelægge mit eventyr. Jeg ringede til min læge og bad om en ny henvisning. Så nu er jeg tilknyttet Peter Henriksen i Haderslev.

Af hjertet tak piger! Uden jer var jeg bare blevet, fordi jeg ikke havde vidst bedre.

TAK!

Mit første møde med damen

image

Hmmmm mit første møde med fertilitets behandling er startet. I tirsdag var jeg til møde hos en kvindelig gynækolog i Kolding. Det var frygteligt!!!! Hun var så frygtelig en person som overskred mine grænser flere gange. Undrer mig stadig over hvorfor jeg ikke gik….

Da jeg sætter mig i venteværelset spørger de om hvor Casper er. Jeg går i let panik da hele situationen er ny for mig og følte det var en slags prøve for at få lov at få noget hjælp til at lave en baby. Jeg får fremstammet at min mand desværre ikke er med, pga forretning. Faktisk er Casper altid med mig til læge, men troede at jeg idag skulle have en gynækologisk undersøgelse og en blodprøve. Nå, tilbage til damen… Hun spørger (uden at kigge på mig) om hvornår jeg havde min sidste menstruation. Jeg finder mine noter frem og starter sætningen med:” Jeg havde ægløsning den og den dag og menstruation den og den dag….” Jeg når ikke at sige sætningen færdig, før hun med meget bestemt stemme siger:” Jeg er fuldstændig ligeglad med hvornår du havde ægløsning, jeg skal vide hvornår du havde din menstruation”! Jeg begynder at svede og snubler over mine egne ord. Får ondt i maven og begynder at panikke. Jeg sidder og tænker, at nu dumper jeg. Aner ikke hvorfor jeg har det sådan.
Endelig får jeg sagt det rigtige og det er vist rigtig fint, for mit hjerte slår her så hårdt at jeg begynder at få det fysisk dårligt.
Så siger hun:” Hvad vil I så?”. Jeg svarer:” Hvad er mulighederne?” Her mener jeg om der er forskellige fremgangs måder. Så siger hun på den mest ligegyldige måde og igen uden at kigge på mig:” Ja, har I tænkt jer at skulle i behandling eller fortsætter I bare som I har gjort?”. Og så er min tålmodighed opbrugt!
Jeg kigger direkte på hende og siger meget bestemt: “Sig mig. Tror du vi har prøvet forgæves i ex antal år, været igennem alverdens undersøgelser, får lavet en tid her, for så sige at vi bare selv fortsætter som før?!!!!” Har jo for fanden fortalt hende at jeg aldrig har spist p-piller og vi har været sammen i 8 år. Arghhhhhhh altså!

Hun smiler sådan lidt underligt og siger bare okay. Jeg får foretaget min ubehagelige undersøgelse og forlader klinikken ulykkelig. Øv en start på min rejse 🙁

   

Veer!

 

Nogle af mine bedste venner hvis dreng jeg også er Gudmor til, har fået endnu en dreng.

Onsdag aften ringede de at Lena havde fået veer og om vi ville passe mit gudbarn Philip. Det ville vi ihvertfald! Afsted i nattøj med kilder i maven….. Da vi ankom havde Lena veer. Det havde hun jo sagt, men jeg har aldrig set en i virkeligheden med veer. Jeg sad bare og stirrede på hende….-og gik i en slags panik. Altså mig! Lena tog det meget roligt. Vi pakkede sammen og vinkede farvel. Jeg kunne slet ikke klare at se Lena sådan.

Vi lavede 2 store senge i udestuen og hyggede hele aftenen. Gemmeleg og Mariekiks, så var Philip glad. Da vi vågnede næste morgen var det til en besked om at hun havde født kl 02.13. Vi viste Philip et billede af lillebror, men han gik mere op i den mærkelige hat (net) far havde på :).

Vi besøgte det nye medlem om aftenen og jeg sad med ham i 30 min mens han nynnede selvtilfredse lyde til mig….. Nu vil jeg også snart…image

Ugen der gik…

Jeg har uden tvivl det bedste personale! Hele sidste uge og denne uge har vi hygget mens vi har arbejdet. Det er sgu længe siden. Tingene kører bare super smooth og jeg værdsætter tiden jeg har nu. Nå, men vi arbejder rent faktisk meget hårdt hver eneste dag, selvom det kunne være skønt at hygge hele dagen. Jeg farver på rutine efterhånden og jeg tror ikke der er den ting, rent teoretisk, jeg ikke ved. Jane min elev, er nået langt siden hun kom hjem fra skole og jeg frygter fandme helt at sende afsted igen igen. Tænk hvis hun glemmer det hele 😱

Victoria min anden elev har en masse spændende skoleophold de kommende 2 uger. Hun er en meget pligtopfyldende ung pige som knokler for at nå toppen. Det tager mange år, men det skræmmer hende ikke. Her er hvad vi 3 tøser har tryllet frem de sidste par dage 🙂 Victoria har lavet hårpåsætningerne 🙂 image image image image image

   

Følger I med?

Min blog, min snap el Instagram blir aldrig dicideret træning. Jeg træner meget for tiden, men jeg er selv ved at kløjs i træningsblog, profiler m.m. Ved ikke om det er fordi de er tusind gange sejere end mig 😉 Her lidt fra min træning igår. Vi løb og boksede på kunstgræs. Det var fedt, men pisse varmt. Jeg blir bedre og bedre, men hold op boksning er svært. Jeg tænker der går et år endnu før jeg er sådan ok til det. Jeg lægger ofte snaps op hvor jeg træner, så følg gerne med der også. Jeg beklager de manglende indlæg. vi har bøvlet med min blog siden, ja faktisk siden jeg startede. Jeg kan ikke blogge fra min tlf, hvilket er et kæmpe problem. Men vi arbejder hver eneste dag på sagen.

IMG_3649

Fra elumenrød til gråt hår?

Kan det lade sig gøre? Normalt ville vi sige nej hvis en ringede og spurgte om vi kunne gøre det. Men sandheden er at det kan det godt. men tid og penge kan denne transformation lykkedes. Disse billeder har taget 4 farvningerne. Der er brugt ca 30-35 timer på at farve for delt ud over et halvt års tid ca. Der SKAL bruges Olaplex ved hver eneste blegning og hver eneste indfarvning. Dette ville ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre uden Olaplex. Husk at Olaplex er et tilsætningstsof og ikke hverken en farve eller en afblegning 🙂 IMG_3663 IMG_3661-1

Christopher under åbne himmel

Jeg havde den skønneste aften i fredags med en flok dejlige damer. Vi skulle høre Christopher i Vejle og ærlig talt…….-så gad jeg ikke rigtig pga vejret. Vi mødtes på Kolding rutebils station (jep så har jeg også prøvet det) hvor vi tog bussen til Vejle. Ingen af vores mænd kunne køre og toget passede dårligt. Trods lidt opstarts vanskeligheder havde vi fra bussen til tidlig morgen, en pisse sjov aften.

Vi spiste på Trattoria Dei RE og sikke en oplevelse!! Mine forventninger var ikke høje, men blev gjort til skamme næsten da vi kom ind af døren. De skønneste italienske tjenere tog imod os, mens der i ude i køkkenet kom små-råd på italiensk. Præcis som det SKAL være på en italiensk restaurant. Priserne var virkelig lave og jeg tænkte at enten var det små portioner ellers var det her ikke stedet vi skulle spise en anden gang. Men alle retterne lød simpelthen så lækkert og vi brugte lang tid på at finde ud af hvad vi skulle ha. Da maden kom var vi ellevilde! Det duftede og smagte som Italien. Det her sted får 5 stjerner af mig og jeg kommer igen……..-mange gange. FullSizeRender
Da vi nåede koncerten var den allerede igang. Vi fandt en plads på en stentrappe hvor det gik hurtig med vores drinks. Det gjorde det så også med vores brandert. Hold nu k…. Vi dansede og grinte fra vi kom til vi gik. Christopher var overlegen dygtig og jeg havde 15 min for mig selv hvor han sang den smukkeste stille sang. Den nød jeg med lukkede øjne. Var dog så fuld jeg ikke husker hvad den hed ha ha 🙂 IMG_3608
Vi blev bogstavelig talt smidt ud. Da koncerten var slut blev vi stille og rolig bedt om at gå mod udgangen. Det gjorde vi så…..ikke. Vi gik på toilet. Vi skulle lige vende hele verdens situtationen som piger gør. Da vi kom op 30 min senere var der helt tomt – UPS! Så var det med lidt hårdere tone vi fik af vide vi skulle gå…..igen.

Vi tog i byen og kl 06 lagde jeg mit hovede på puden meget fuld og meget glad. Tak for den dejligste aften piger!